Processen.
Vi tager ansvaret – for både detaljer, proces og økonomi

Erhverv. Industri. Parma
Læs mere om Hørlyck Entreprise

Vi tager hele ansvaret. Fra den indledende rådgivning til udførelsen.

Tilgangen til et projekt præges af flere forhold, hvor kundens behov er afgørende.

Vi arbejder både med traditionelle projektforløb – og med projekter, hvor beslutningerne tages løbende.

Hvis tiden er en væsentlig faktor, har vi viden og erfaring til med kort aftræk at starte et projekt op, hvor beslutninger tages parallelt med at der bygges. Det kræver, at hele teamet er gearet til at kunne ændre beslutninger med kort aftræk, se fremad og turde tage ansvar for de beslutninger der tages.

Vi tager ansvar.

Traditionelt projektforløb

Projektet kan også gennemføres på et mere traditionelt projektforløb, som vi kan bistå og eller udføre alle faserne:
Rådgivning, design og idéoplæg

Processen starter med at vi lytter til dine specifikke behov, drømme og visioner. Herefter gennemgår vi i fællesskab projektet og finder de bedste løsninger. Løsninger som du måske ikke selv lige havde tænkt over. Hørlyck Entreprise er kendt for at tænke anderledes. At finde andre løsninger, som ikke nødvendigvis ligger lige for, og som måske kræver lidt ekstra af os, men som i sidste ende er bedre for dig. Vi ser muligheder i stedet for udfordringer.

Vores rådgivning og design indeholder udover behovsafdækningen og design bl.a. også visualisering, tidsplan og myndighedskontakt.

Projektering og planlægning

I projekterings- og planlægningsfasen udarbejder vi selve projektmaterialet. Dette arbejde foregår typisk som et samarbejde mellem de fagentrepriser, som vi har sammensat til netop dette projekt. Vi samarbejder med nogle af landets dygtigste og mest erfarne fagspecialister, som kan arbejde sammen og har overblikket på tværs af faggrænser, så du altid er garanteret kvalitet, sammenhæng og tryghed i alle løsninger.

Til hvert enkelt projekt sammensætter vi lige netop det hold af specialister, som kan skabe og sikre, at dine projekter og visioner når helt i mål. Til aftalt tid, kvalitet og pris.

Projekteringen og planlægningen indeholder bl.a. bygningsdetaljer, beregninger, materialevalg, indkøb og beskrivelser af de bæredygtige løsninger. Vi gennemgår og godkender sammen de færdige byggetegninger, så vi sikrer at alle detaljer og løsninger tager udgangspunkt i dine ønsker og visioner for projektet.

Vores projektering og planlægning kan bl.a. indeholde et udførligt projektmateriale, myndighedsbehandling, udførlig plan for opførelsen og en tidsplan.

Udførelsen af byggeriet

Når projekteringen og planlægningen er godkendt, starter vi byggeriet. Vi har mange års erfaring med planlægning og udførelse af byggeri. Vi har overblikket og kender faldgruberne. Vi ved, at vi lever i en omskiftelig verden, derfor arbejder vi dynamisk og er kendt for altid at finde praktiske løsninger. Vores projektledere har stor erfaring i at gennemskue de kritiske punkter både i detaljerne og i de store linjer i byggeprocesserne. Vi samarbejder tæt og sørger for, at du løbende bliver orienteret om byggeriets udvikling, så du føler dig tryg både med hensyn til processen, fremdriften og økonomien. En naturlig del af vores arbejde er at være synlige – også på byggepladsen. På den måde sikrer vi bedst, at vi når sikkert i mål.

Denne fase indeholder bl.a. byggestyring, tæt dialog om byggeforløbet, dokumentation og kvalitetssikring.

Aflevering

Aflevering

Vi forlader først pladsen, når byggeriet er færdigt og endelig godkendt. Vi garanterer naturligvis det endelige projekts kvalitet, og tager det fulde ansvar.

Hos os kan I være helt sikre og trygge både i processen og på det endelige resultat. Vi arbejder med fuldstændige åbne budgetter og processer.

Se nogle af de projekter, som vi har arbejdet med

Skal vi tage en kop kaffe?

Email: kontakt@hhentreprise.dk
Telefon: +45 21 48 97 71

Hvis du har spørgsmål eller andet er du altid velkommen til at kontakte os.